Kirke 
for 
teens 
og 
unge

Teenagere: BLAZE

BLAZE er en teenageklub for alle teenagere, som går i 5.-9. klasse. Hver onsdag er der planlagt et fedt program, som kan være en sjov aktivitet, hangout og hygge eller en teenagegudstjeneste. Vi mødes onsdage kl. 18-20 og søndage kl. 10-12. Hold øje med vores Instagram og vores Facebook-gruppe for forældre for mere info.

Går du i 7. eller 8. klasse kan du blive en del af vores hold med Frikirkelig Konfirmation.

Unge: ACT

Er du ung mellem 16 – 30 år, er du velkommen til ACT! Vi er et åbent fællesskab for enhver ung københavner, som ønsker at udforske troen. Udover uformelle sociale arrangementer, samles vi til månedlige ungdomsgudstjenester og i livsgrupper.

En søndag om måneden er der ACT Service, som er vores aftensgudstjeneste kl. 19.00 – 21.30. Vi har 1 times gudstjeneste med lovsang og prædiken og efterfølgende café med fællesskab og hygge. Du er velkommen! Hold øje med vores Instagram og Facebook for mere info.

Livsgrupper er en rigtig god måde at lære flere unge i kirken at kende på, og vi har dedikerede livsgrupper til unge.

TRIBE: Forening

BLAZE og ACT er en del af foreningen ’TRIBE’.

Du kan blive medlem af TRIBE, hvis du er mellem 11-30 år for 100 kr. om året. Som medlem får du medlemsfordelagtige priser til vores forskellige events, camps, udflugter mm. og du er med til at støtte arbejdet for vores teenagere og unge i kirken.

Det er stadig gratis at komme til ugentlige arrangementer.

Meld dig ind i TRIBE her:

INTERN TEAM

Vores drøm med intern teamet er, at man som ung får mulighed for at indgå i et team med andre unge, med fokus på personlig, åndelig og tjeneste-udvikling. Vi drømmer om, at intern teamet bliver et ”win-win” for både kirken og den unge intern; at man selv oplever at vokse i sine gaver og tjeneste, og at det samtidig kan bidrage direkte ind i kirken.

Som intern vil du blive tilbudt et værelse på vores kollegie på 4. sal i kirken, en udlandstur og indgå som en del af staff i kirken med egne ansvarsområder i enten teenage- eller ungdomsarbejdet, medie, børn, next steps mm.

Læs hvad Emil skriver om at være intern:

“Som intern har jeg indgået i et vildt inspirerende og forbilledligt team og fået et indblik i at drive en kirke som denne. Samtidig er jeg blevet tildelt konkret ledelsesansvar, hvor jeg kunne vokse i min egen tjeneste.”

Teenage- og Ungdomspræst

Frederik Kaas Højgaard

Få vores nyhedsbrev